Denna webbplats stöder endast din webbläsare i begränsad utsträckning. Vi rekommenderar att du byter till Edge, Chrome, Safari eller Firefox.

Fri frakt vid köp över 699 kr Leverans 2-4 vardagar Gratis byte

Kurv

Grattis! Din order kvalificerar för gratis frakt Du er 499,01 kr væk fra gratis fragt
Tyvärr, det verkar som att vi inte har tillräckligt av denna produkt i lager.

Leverans 29 kr
Delsumma Gratis

Din varukorg är tom


Handelselev hos BYIC

Er du klar til at starte din karriere inden for handel og e-commerce, og har du lyst til at blive en del af en modevirksomhed i vækst?

Vi søger lige nu en handelselev til vores team hos BYIC i Aalborg. Du får en alsidig hverdag, hvor du kommer tæt på mange forskellige dele af forretningen og får masser af mulighed for at lære undervejs.

Hvem er vi?

BYIC er en modevirksomhed i vækst med store ambitioner for fremtiden. Vi driver webshops på flere markeder og arbejder hver dag på at udvikle vores brand og skabe den bedst mulige oplevelse for vores kunder.

Hos os bliver du en del af et ungt team, hvor der er kort fra idé til handling, og hvor du hurtigt får ansvar og mulighed for at udvikle dig.

Om jobbet

Som handelselev hos BYIC får du en alsidig hverdag og indblik i flere forskellige områder af en modevirksomhed.

En vigtig del af din hverdag bliver kontakten med vores kunder via mail, telefon og sociale medier. Du kommer samtidig til at arbejde med vores webshops, produkter og indhold og får dermed erfaring med flere dele af den digitale kunderejse.


Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Besvare kundehenvendelser på mail, telefon og sociale medier og sikre en god kundeoplevelse
  • Oprette og vedligeholde produkter på vores webshops
  • Skrive og optimere produkttekster og andet indhold til vores danske og internationale webshops
  • Arbejde med søgemaskineoptimering (SEO)
  • Redigere billeder og videoer
  • Håndtere reklamationer og returrelaterede henvendelser
  • Løse forskellige e-commerce og administrative opgaver i takt med, at du udvikler dig i rollen

Du vil løbende få mere ansvar og mulighed for at arbejde med forskellige områder af forretningen.

Arbejdspladsen er på vores kontor i Aalborg Centrum.

Elevforløbet varer 2 år og inkluderer 8-12 ugers skoleophold.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Behersker dansk og engelsk flydende i både skrift og tale
  • Er serviceminded og god til at kommunikere
  • Trives i en hverdag med højt tempo og forskellige opgaver
  • Er struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • Har interesse for e-commerce, sociale medier og mode
  • Er nysgerrig og har lyst til at lære og udvikle dig

Erfaring med kundeservice eller kundekontakt er en fordel, men ikke et krav.

Hvad tilbyder vi?

Hos BYIC får du:

  • En arbejdsplads med kort fra tanke til handling
  • En stejl læringskurve og mulighed for hurtigt at få ansvar
  • Praktisk erfaring med e-commerce og handel
  • Et ungt og dynamisk arbejdsmiljø med stor frihed under ansvar
  • Et stærkt socialt sammenhold, hvor vi også prioriterer at have det sjovt sammen
  • Frokostordning

For at komme i betragtning til stillingen skal du have bestået én af følgende:

  • HG2 / EUD (GF2) / EUX, herunder det studiekompetencegivende forløb
  • HHX
  • HTX, STX eller HF suppleret med et 5-ugers EUS5-forløb fra Handelsskolen

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til job@byic.com.

Opstart er hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte vores CEO, Martin Windelborg, på mw@byic.com.

Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.